Familie · Kræft · Kræftpårørende

Livet som ikke kræftpårørende

Okay overskriften er lige lidt lovlig stor. I know!

Men mange af mine tidligere blog har handlet om livet som kræftpårørende. 

Nu er der næsten gået et halvår siden min svigermor tog herfra en kold og smuk december morgen. Jeg vil våge den påstand at både jeg og min mand var indstillet og måske også klar til at hun skulle her fra, men det har bestemt ikke gjort savnet til hende mindre.

En gang i mellem når vi sidder om bordet med børnene taler vi om vores oplevelser med både mormor og farmor, for der er masser af sjove historier ❤️ er det som om vi alle har accepteret at det var bedst for hende at hun fik fred og vi kan nemmere tale med hende, fordi vi alle fik sagt ordentlig farvel og gav os tid til at være der.

Nogle gange føler jeg det som i går at hun dødede. Andre gange som om, det er lige så længe siden som min mor gik herfra. 

Sorg eller ej, er livet nu noget helt andet end det var bare sidste år, hvor vi stod midt i det hele. Eller bare for 4-5 år siden inden min egen mor gik bort. 

Der er ro rigtig mange steder i vores liv nu. Sine er klar parat til skolestart efter sommerferien. Sune er klar til sommerferie efter 1. klasse og glæder sig tik nye klasselokaler i den kommende uge ☺️

Min mand og jeg har mere ro på sammen, men også hver for sig i vores arbejdsliv. Og der er mere overskud til spontaniteter i hverdagen og lange ture om aftnen med Fie hvis det er det vi har lyst til. 

Eller som forleden dag, hvor jeg var på kanalrundfart med Sine og mit arbejde og drengene mødte os inden i byen, hvor vi efter en lang gåtur endte med at spise aftensmad på papirøen 😃

Ejer Christina Vorborg Jønsson Ejer Christina Vorborg Jønsson

På mange måder er der blevet overskud til et liv uden at have hængende en sort sky over hovedet som hed “pårørende til en alvorlig syg”. Nu hedder skyen efterladt, men den er mere hvid og lyserød end grå og sort. Og det tæller altså mest på kontoen herhjemme 🌤

Jeg siger ikke den ikke kommer til at blive mere grå, jo tættere vi kommer på de første mærke dage, men hvis kan grine og have det sjovt, bliver livet som efterladt lige en del nemmere, efter min mening.

Så lev livet og grin alt det du kan ❤️ Vi skal nyde det mens vi kan 😊

Tak fordi du læser med ❤️

/Christina 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s