Familie

Break the silence

Jeg har vidst gjort det til en vane kun at skrive et par blogs om mdr. den seneste tid.

For egentlig sidder jeg her med hovedet fuld af tanker om hvorfor jeg ikke skriver blogs for tiden, når jeg ved hvor godt det er for mig at få tankerne ud af hovedet og ned på et stykke papir.

Faktisk er det ret fjollet ikke at bruge min tid på, for det har vist sig at være så gavnligt at få skrevet de ting, som jeg måske ikke altid lige får sagt højt eller som jeg render og bryder min hjerne med.

Et spørgsmål kredser næsten konstant i mit hoved. Hvorfor begyndte jeg overhovedet at blogge?

Og videre, Hvad var meningen? Hvor ville jeg gerne hen med min blog?

Jeg har brugt meget tid på at tænke på det, den senere tid.

Jeg startede min blog sidste år, mens jeg var jobsøgende. Her fik jeg luft for nogle af de tanker som jeg havde omkring jobsøgning og livet i det hele taget.
Jeg har også brugt den til at fortælle nogle meget personlige historier, omkring det at være efterladt og pårørende til en kræftsyg.

Det har været ret forfriskende at fortælle min svigermors historie. Og samtidig også hårdt at skrive om nogle af alle de følelser jeg har omkring at være efterladt efter min mor, som dødede af kræft for 4 år siden. Specielt fordi jeg i en lang periode dagligt har skulle forholde mig, men også forberede mig på min svigermors bortgang.

Omvendt har det været sundt at mærke efter hvordan man har det inden i, når verden er vendt total på hovedet. Så har jeg da følt mig en smule tilstede i nuet, selvom meget tyder på, at jeg har været fraværende overfor hvad der er sket i min omgangskreds.

Den anden dag, da jeg var ude og spise med et par veninder som jeg ikke havde set i et halvårs tid. Under en samtale går det op for mig, at jeg tydeligvis har misset ting som er sket i et par af mine veninders liv, fordi min opmærksomhed har været rettet andre steder hen. Egentlig krummer jeg lidt tær over, at en alvorlig sygdom og jonglering af job og jobsøgning har gjort mig SÅ fraværende.

fullsizeoutput_1261

Derfor har jeg på mange måder besluttet at dette år, skal være dedikeret til mere nærvær. Derfor kan det godt være at der kommer til at være langt mellem mine blogge i fremtiden, for jeg har besluttet at jeg kun skriver når jeg har lyst.
Jeg vil stadig dele oplevelser fra mit liv som jeg hele tiden har gjort. Måske kommer der temaer igen. Men jeg vil vise livet i alle des aspekter som jeg oplever det, også må tiden vise hvilken vej jeg går med min blog 😊

Tak fordi du stadig følger med, selvom det er længe siden 😊

/Christina

Advertisements

One thought on “Break the silence

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s