Uncategorized

Kameler at sluge..

Til tider slår jeg mig selv i hovedet over at føle at jeg har svigtet mine børn efter min mor dødede.

Jeg ved godt at jeg ikke kan lave om på, at jeg var i så stor sørg og chok efterfølgende at jeg ikke kunne være noget for andre end mig selv – og det er også okay, hvis altså ikke det havde skabt nogle udfordringer for Sine undervejs…

Det er virkelig svært at skrive og snakke om.. Men jeg er de senere år blevet mere åben omkring det, og har accepteret at jeg ikke kan lave om på hvordan tingene er.

Sagen er den, at Sine – som i mine øjne er det skønneste, smukkeste barn med den fedeste personlighed og det skønneste temperament som sine forældre, er blevet svigtet i tiden efter min mors død. Ikke kun af mig eller os, men i den grad også fra vuggestuens side.

Jeg har helt tæt på kroppen og som forældre oplevet hvordan vores samfund ikke altid er gearet til at håndtere pludselig sorg.

Da Sine blev afleveret i vuggestuen efter min mors død, og de fik det at vide tacklede de det virkelig dårligt. Hun var lige blevet 2 år, og når man er 2 år, kan man ikke sætte ord på det man føler inden i. Og hvor må det have været frustrerende ikke at kunne sige hvad man føler når man er så lille, udover at græde og blive udadreagerende.

I stedet for at give hende lidt ekstra omsorg i vuggestuen, var der nogle af pædagogerne som svigtede totalt, og tog hende ud af gruppen i stedet for, at finde måder hvor på hun kunne være med også når hun var ked ad det.

Jeg er stadig lykkelig over, at vi flyttede hende i børnehave en måned før for hun var super klar til, at komme videre og vi blev enig om, at det var godt for hende at lave et skift.

Det var selvfølgelig en omvæltning at hun skifte til børnehave, men til gengæld kendte de vores familie og de var ikke sene til at observere at Sine havde brug for støtte i de situationer hvor hun følelsesmæssigt/socialt havde det svært.
Alligevel var det noget af en kamel at sluge, men det har nok været det bedste vi har sagt ja til, at de kontaktede PPR og fik hende vurderet til en støttepædagog.

Det sværeste har været, at accepterer følelsen af delvist at være skyld i, at hun havde de udfordringer, fordi jeg ikke har kunne være der og støtte mit barn i en svær situation/periode. Og jeg har godt nok slugt mange kameler og grædt mange tårer over at Sine skulle have en støtte i børnehaven.
Men set i bagspejlet – hvordan ville hun ikke være blevet hvis ikke hun havde fået en støtte?

Det tør jeg slet ikke tænke på…

Til gengæld har den nye børnehave været super positive over, at vi har været åbne omkring støtten og vi har bedt om at samarbejdet fortsætter indtil de mener hun er klar. Den nye støttepædagog har allerede været på besøg et par gange i den nye børnehave, så jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå, for der er en helt anden struktur og flere jævnaldrene piger hun kan lege med og spejle sig i.

Ejer CVJ

Sine er efter skiftet til den nye børnehave også blevet en mere glad pige, forandret på den gode måde, og mere glad for at gå i børnehave end tidligere.

Tak fordi du læste med ❤️

/Christina

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s