At miste · Kræft · Sorg

Når lynet slår ned

Jeg vil gerne dele en historie med dig.

Den er ret personlig!

Men jeg tror også den kan give et billede af hvem jeg er som person, og hvordan klarer mig i når alt brænder sammen.

Min historie handler om at være pårørende og efterladt til en kræftramt.

Historien handler om min mor.

Jeg kan sige det kort. Min mor var min bedste veninde og sparringspartner på mange punkter omkring arbejde og børn og livet.

Men hun var også min mor.

Som stadig kunne trøste når jeg var ked af det, som gav verdens bedste kram, når man havde travlt. Og egentlig kunne et kys på kinden fra hende redde dagen, når jeg var stresset over at få arbejde og afhentning af børn til at gå op i en højer enhed.

Har du børn kender du sikker selv til det.

I december 2012, bliver hun syg med lungebetændelse, og noget har hele tiden sagt mig, at der var noget mere end det i vejen.

Men min mor var stædig og blev ved med at afvise.

Mellem jul og nytår 2012 har hun endelig fået noget medicin for sin lungebetændelse, men den forsvinder ikke og en lægevagt konstaterer at hun har væske i lungen, så det skal tappes.

Væsken bliver ved med at komme tilbage, og efter nytår hvor hun er indlagt for hun at vide at hun har celleforandringer og der skal laves nogle prøver.

Dem får hun lavet i slut januar, og svaret fik hun sammen med min far d. 5. februar. Min mor havde fået konstateret lungekræft. En kræftform med meget høj dødlighed, hvor der kun er 11 % chance for overlevelse som kvinde efter 5 år. Du kan læse mere om lungekræft her

Min verden brød sammen, da jeg fik beskeden, for jeg havde fornemmelsen af, at der ikke kunne gøres ret meget. Så jeg prøvede i stedet at vende det til noget positivt, og fokuserer på at tingene nok skulle blive godt igen, og hun selvfølgelig nok skulle blive rask.

Det skete dog ikke…

Min mor dør 56 år gammel, fredag d. 15.februar 2013 kl. 3.38 på Frederiksberg Hospital, hvor hun i knap 7 dage var indlagt med forhøjet puls, uregelmæssig hjerterytme og lungebetændelse som følge af lungekræft.

IMG_0080

Det var et chok!

Jeg mistede min mor 10 dage efter hun fik konstateret lungekræft.

Jeg var i chok i lang tid efter.

Men jeg blev også ret praktisk på mange måder.

Jeg begyndte at fokusere på at løbe og træne, så jeg kunne komme igennem. Jeg fokuserede på andre ting end min sorg, selvom tårerne presset sig på, og på mange måder prøvede jeg på, at holde humøret oppe.

Det er som om, når kroppen bliver udsat for sådan et chok, så slår den rationelle del af hjerne til, så man egentlig bare kører der ud af, for med børn skal hverdagen bare fungerer. Men hverdagen ser bare anderledes ud når man er i sorg.

Og jeg vil sige, at til tider, når det er min mors fødselsdag eller hendes dødsdag, så fylder sorgen bare mere, og man kan ikke altid holde den tilbage.

Men trods en kæmpe sorg, som krævede hjælp fra en sorg gruppe hos Børn, Unge & Sorg – den skal jeg nok komme tilbage til – tog jeg en beslutning som skulle ændre mit liv for altid.

Jeg sagde min teamkoordinator stilling i Føtex op, og begyndte at læse igen efter 6 års pause og fik et deltidsjob i Lagkagehuset.

Her har jeg mødt mange andre udfordringer og mennesker som har lært mig nye ting, som jeg har ladet mig inspirere af.

Så selvom jeg har været i sorg og chok, så kan man altså godt tage nogle store beslutninger i sit liv, hvis man kan se at det ændre det man er i lige nu og her til noget bedre.

Mit survivor gen slog til, da jeg allermest havde brug for det, og det lærte mig endnu mere, at det stadig ikke nytter noget, at man ligger sig ned og tude og ikke handle. Det kommer man ingen vegne med.

Jeg måtte selv skabe min forandring for at komme igennem min sorg og bruge det konstruktivt. Og det er jeg taknemmelig for i dag, at jeg har lært at jeg er en fighter.

IMG_0903

Tak fordi du læste med.

/Christina

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s